Ludwigia glandulosa
Ludwigia glandulosa er en meget smuk rød stængelplante
Ludwigia glandulosa er en meget smuk rød stængelplante
Den nordamerikanske Ludwigia glandulosa er en meget smuk rød stængelplante. Den hører til de langsomt voksende planter, der kræver CO2-tilsætning for at opnå en fornuftig vækst.
Stænglen bliver 15-40 cm høj og 5-12 cm bred. Bladfarven bliver mere grønlig, hvis den ikke får tilstrækkeligt med lys.
Den er tidligere solgt under navnet Ludwigia perennis.
Den giver en smuk farvekontrast til akvariets grønne nuancer. Bør plantes i større grupper for at øge den dekorative effekt, og jævnlig beskæring fremmer mere busket vækst. Planten stiller kun små krav, men får den ikke lys nok falder de nederste blade let af. Ved højere lysstyrker bliver farven til gengæld mere intens.