Echinodorus 'Ozelot'
Denne echinodorus har flotte plettede blade..
Denne echinodorus har flotte plettede blade..
Echinodorus 'Ozelot' er en dekorativ krydsning imellem Echinodorus schluteri 'Leopard' og Echinodorus x barthii. Højden er 20-50 cm og rosetten bliver 20-40 cm bred. Det er naturligvis de sorte elliptiske pletter på de rødbrune blade, der har givet den sortsnavnet 'Ozelot'. Pletterne er mørkest på de yngste blade, og i modsætning til mange andre plettede Echinodorus beholder Echinodorus 'Ozelot' sine pletter selv ved lavere lysstyrker. Det er en fordringsløs og god begynderplante.